Peter Belli & Four Roses

Flemming Preisler (el-b)

Henrik Hviid Carlsen (rhythm-g)

Bjørn Uglebjerg (dm)

Udvidedes kort efter med

Per »Kreller« Frederiksen (lead-vo)

Debuterede 7.4.63 i Blue Star Club, Nørrebro, og deltog i Enghaveparkens Pop Festival-konkurrence i juni samme år.

Ændrede i august 1963 navn til Les Rivals, samtidig erstattedes Frederiksen af

Jann Wennergren (lead-vo), dog igen erstattet i september samme år af

Erik Mortensen (lead-vo), hvor også Uglebjerg erstattedes af

Bjarne Arentdal (dm)

Fik via teaterdirektør Stig Lommer engagement i ABC-Teatrets »Sextase«, som havde premiere den 27.10.63. Rivals optrådte i stykket uden sanger. Fik af Ping Klubbens Tante Karen titlen »de danske Beatles« i Berlingske Tidende, 15.2.64, og kom på forsiden af Se&Hør sammen med Judy Gringer, som »vore egne Beatles«, den 27. marts samme år. Efter »Sextase« fik Rivals en måneds engagement på Bakkens nyåbnede popsted »Place Pigalle«. 4.5.64 gik Arentdal ud og erstattedes af

Knud »Denger« Hermansen (dm)

Den 15.5.64 trådte

Peter Belli (George Peter Brandt Belli - født 19. Juni 1943 i Kiel) (lead-vo) (ex-Bingos)

ind, og debuterede samme dag på restaurant Skoven i Ribe. Peter Belli havde siden 1959 været løst og fast tilknyttet en lang række r.&r.-orkestre bl.a. The Swinging Rockmen (dec. 58 - primo 59), Rainbows (feb. 62 - ultimo 62), Teen-beats, Treffters (medio 62 - medio 64), Brittles (63 - 64) og Bingos (63). 1.6.64 erstattedes Hermansen af

Flemming Møller (dm) (ex-Electro Swingers).

I august '64 nævnes Holger Vistisen som leder af gruppen, men det er sandsynligvis i forbindelse med gruppens engagement på ABC-teatret, da Vistisen var skuespiller dér i '64. Les Rivals startede en kometagtig vej til pigtrådstoppen, da de den 2.9.64 startede på et 4 måneders. engagement i Hit House. Kort efter gik Preisler og F. Møller og erstattedes af

Per Oluf »Flob« Michael Hansen (el-b) (ex-The Cliffters,ex-The Contenders)

Niels Kjær Mortensen (dm) (ex-Beefeaters)

Plade-debuterede i december 1964 med (1), som lanceredes i TV's »Kig Ind«, hvor gruppen henholdsvis henrykkede og chokerede med deres lange hår og outrerede udseende. Rivals placerede sig som det førende pigtrådsorkester i den hårdere beat, og Peter Belli fik status som teenageidol. Turnerede i marts 65 i Finland, hvor gruppen bl.a. optrådte i TV. Efter en kort turne til Skotland i maj 1965 opløstes Rivals p.g.a. indre stridigheder, og udløste »pigtrådskrigen«, hvor Peter Belli prøvede at re-etablere Les Rivals ved at hente musikere fra andre danske toporkestre. Bl.a. optrådte

Børge Christiansen

Jan Due (begge fra Lions)

Gert Rostock Jensen (Black Devils)

Jan Petersen(Scarlets)

med Belli under »krigen«. Gruppen reorganiseredes dog kort efter af økonomiske årsager, dog uden N. Kjær, som var gået til The Ex-Checkers.

Bent Glæsel (dm) (ex-Bingos)

trådte ind. Rivals' popularitet var dalet p.g.a. episoden, men genvandt den via deres dansk sprogede udgave af Kinks' »A well respected man« i januar 1966, lanceret i TV's »Weekend 66«. Udgivelsen var en af de første dansksprogede beatsange med en socialrealistisk, hverdags-dansk tekst, og blev et stort hit, som lagde grundstenen for Bellis senere brede folkelige appeal.

I foråret 66 ersttattedes Glæsel af

Preben Devantier (dm) (Melvis & his Gentlemen)

I juni samme år fik Rivals et helt TV-program »48 timer med Peter Belli & Les Rivals«, hvor de bl.a. lancerede (7). Samtidig kom Rivals igen i avisernes søgelys, da Peter Belli i en radioudsendelse indrømmede, at han og gruppen havde røget hash. I september 1966 erstattedes »Flob« Hansen af

Finn Dalhart (el-b) (ex-Someones)

Rivals opløstes dog kort efter, da de næsten martyragtige narkodomme afsagdes (Belli blev idømt 30 dages hæfte), den 19. oktober 1966.Forinden havde de indspillet en fordanskning af Sam the Sham & the Pharaohs Lil' red ridin' hood (Ulven Pe-ter),der siden er blevet en signaturmelodi for Belli. Peer Frost fortsatte med Sir Henry, og var i et par måneder i norske Beatnicks, hvor han var med på en enkelt indspilning ("Love is a beautiful thing"), der foreligger på "Norsk rocks gyldne år" (Sonet SLP 1464 - Norge 1981). Henrik Hviid Carlsen dannede In-Crowd, P. Devantier gik ind i Steppeulvene, og Peter Belli startede en mere solistpræget karriere efter (9), som var en kommentar til den netop afsluttede retsag.

Peter Belli debuterede med big band-gruppen Seven Sounds 3.12.66 i Fyens Forum., inspireret af navne som Zoot Money og Georgie Fame. Seven Sounds bestod bl.a. af

Hugh Steinmetz (tp)

Peter Mandorf (ts) (senere erstattet af Niels Harrit)

Ole Poulsen (lead-g)(ex-Moonlighters)

Wili Jønsson (org)

Peter Ingemann (el-b)

John Wood (dm) (senere erstattet af Bjørn Uglebjerg)

Peter Belli indspillede kun (S66i) med denne gruppe, udsendt som flexi i popbladet »Børge«. I april 1967 opløstes Seven Sounds, og Peter Belli indledte samarbejde med B. B. Brothers bestående af

Mac McLeod (el-b) (ex-Exploding Mushroom)

Claus Bøhling (lead-g)

Jens Marquard Otzen (dm)

under navnet Peter Belli & The B. B. Brothers. Debuterede ved byfest i Køge 3.5.67 med Hendrix og Cream inspireret musik. Opløstes i september samme år p.g.a. musikalske stridigheder. Peter Belli indspillede med B.B. Brothers »The girl that stood beside me«, der udsendtes under navnet Four Roses (opkaldt efter Belli's yndlings whiskymærke), som var en gruppe Peter Belli havde etableret samtidig med, at han spillede med B.B. Brothers. Four Roses bestod af

Niels »Bopper« Lindahl (org) (ex-Yes Indeed)

Niels Erik »Niller« Schougård (el-b, vo) (ex-Yes Indeed)

Sander Nielsen (dm) (ex-The Clidows)

Jørgen »Træfod« Christensen (lead-g)

Four Roses blev Peter Belli's mest stabile back-ingorkester, og indspillede med denne gruppe en lang række dansk sprogede popplader, hvoraf »Hvis jeg nu var arbejds-løs« og »Ob la di ob la da« blev de største successer. I slutningen af 1968 erstattedes Lindahl af

Frank Lauridsen (rhythm-g, vo) (ex-Baronets)

Four Roses opløstes i 1969. Siden har Peter Belli været en uhyre populær dansktopentertainer med en lang række hits i 70'erne og 80'erne, men uden egentlig tilknytning til dansk rock, og har desuden arbejdet som filmskuespiller på film og tv, været aktiv i gøgler- og circusmiljøet, ligesom han har virket som bingo-vært 86-96.

I 85 inviterede filmmagerne Michael Wikke og Steen Rasmussen Belli til at medvirke i deres Tonny Toupe Show på tv. Belli fik december samme år et mindre hit med parrets Holbæk. Ved Grammy-uddelingen 89 optrådte Belli i Hobo Expressen med Billy Cross, Johnny Madsen og Nanna med En at bli' som, en dansk udgave af Handle with care med Travelling Wilburys. Under arbejdet med DR-audioen Den store lysfest i 87, havde Belli mødt produceren Poul Martin Bonde, som blev manden bag Yeah, Bellis rock-come-back i februar 91. Ud over en genindspilning af Move on , bød albummet på et mix af nu-danske udgaver af gamle beat-sange som Animals "We gotta get out of this place", parret med sange af Johnny Madsen, Poul Krebs og Lars Muhl samt John Hiatt. Dette album var starten på Bellis nye kariere. I februar '92 fik han en Grammy som Årets Bedste Sanger. I 2001 vendte han tilbage til det mere brede, dansktopbeslægtede repertoire, han aldrig har forladt. Sideløbende med sin 'nye' rockkariere træder Belli stadig op på en blokvogn med dansk-top-hittene, akkompagneret af Randers-bandet Zena.